Vores kunder er vores bedste ambasadører, og vi sætter en stor ære i, at alle får en god oplevelse hos PAS by Aktiv Form.

Nedenfor har vi samlet et lille udsnit af de mange historier, som vores kunder deler med os. 

På vores Facebook side kan du finde mange flere historier.

I slutningen af 2010 fik jeg diagnosen Sklerose.
Jeg prøvede at gøre hvad jeg kunne, for at holde kørestolen fra livet.
Lægerne rådede mig til motion, så mandag gik jeg til ridning, tirsdag til Yoga,
onsdag til Pilates, torsdag spillede jeg Boccia og fredag til gymnastik.
Trods alt dette, blev jeg blot dårligere og dårligere.

I 2014 hørte jeg om Per Gjeding og de mirakler har gjorde for folk.
Dette måtte jeg prøve.

Første gang jeg var hos Per, kunne han fortælle, at jeg for 55 – 60 år siden
havde fået et piskesmæld.
Jeg var meget forbløffet og forvirret. Kom med en diagnose og fik en helt
anden oplyst.
Efter nærmere eftertanke, kom jeg i tanke om, at jeg som barn var med i
mine forældres bil, da den blev påkørt bagfra.
Per havde jo ret, en mærkelig følelse.

Efter to til tre behandlinger bliver min nakke og skuldre smertefrie. Skønt at opleve det. Derfra gik det stærkt.
Min runde ryg blev langsomt rettet ud.
Ret ryggen – å…hvor jeg tit har hørt det, men nu er det muligt.

Jeg har lært meget, ud over gymnastikøvelserne, også at tale til hjernen,
puste, sige pist og klæde mig varmt på.
Kulde og træk får min krop til at låse.

Jeg har det godt i dag. Min Sklerose er gået i bero, og jeg tager ikke medicin
længere.


TAK PER.

Else Engberg

Fra invalid til professionel tennistræner.

I en periode omkring 1991-1992, spillede jeg 5-6 timers tennis om dagen i forsøget
på at se hvor god jeg kunne blive. Det fik jeg desværre aldrig chancen for at finde ud
af, da jeg blev skadet i ryggen og var tvunget til at stoppe.

Efter et mentalt yderst frustrerende år, uden tennis, blev jeg nødt til, på en eller
anden måde, at komme igang med tennis igen. Jeg gik langsomt i gang, først én
gang om måneden, så én gang hver anden uge. For så at vænne mig til at spille 1-2
gange om ugen. Hver eneste gang jeg skulle spille var det iført støttekorset, samt
yderligere indtagelse af stærk gigtmedicin udover den daglige dosis. Lyst, vilje, og
adrenalin, gjorde at jeg reelt spillede tennis på endorfiner.

På trods af denne lille mængde tennis, og en alvorlig skadet ryg, opnåede jeg at
spille for en tysk klub (Bad Pyrmont), hvor jeg i holdkamp i 1997 bl.a vandt over en
spiller der lå i top 400 på verdensranglisten, samt at vinde DM sølv på Lyngby´s
elitedivisionshold i sommeren 1998. Dette blev dog til sidst mere end min ryg kunne
klare. Selv ikke min heroiske fightervilje kunne hjælpe mig længere, så jeg var
tvunget til at stoppe fuldstændig. Selvom jeg aldrig fandt ud af hvor god jeg kunne
blive, fik jeg trods alt en gang imellem fornemmelsen af at spille sindssyg god
tennis :-)

På trods af, at jeg fulgte anvisninger fra læger, fysioterapeuter, og professionelle
fitnessinstruktører om styrketræning, diverse øvelser osv, blev min ryg dårligere og
dårligere. Jeg blev mindre og mindre bevægelig, samt fik større og flere smerter. Til
sidst kunne jeg hverken løbe efter bussen, tage til koncert uden at være nødsaget til
at drikke en flaske sprut for at holde smerterne ud, eller lave andet end at ligge på
sofaen og hvile. Jeg kunne intet! Hvis jeg skulle gå en tur ned ad strøget
i København, var jeg nødt til at sidde ned flere gange undervejs. Det var et ulideligt
smertehelvede.

Ved årsskiftet til 2001, manglede jeg kun at sætte min underskrift på
invalidepensionen. På det tidspunkt var jeg endnu ikke fyldt 30 år.

Den 17. januar 2001 havde jeg fået tid til operation i ryggen. MR-skanningen viste at
5. lændehvirvel var forskubbet 5 mm frem i maven, og over- og underliggende diskos
var helt sorte og trykket flade. Jeg skulle have indopereret 3 søm på tværs og 1 på
langs for at afstive ryggen. Men et par uger før operationen skulle finde sted, mødte
jeg Per Gjeding. Per Gjeding er grundlægger og udvikler af PAS® by Aktiv Form
(Proprioceptive Activation System). Per har givet mig "værktøjet" til, at jeg har været i
stand til at kurere mig selv, så jeg har undgået operation. En lang hård og sej
genoptræning.

Da jeg kom hos Per første gang kunne jeg dårligt nok kravle op på briksen. Men til
min store overraskelse og efter Per´s vurdering af MR-skanningen, sagde han, stik
modsat af læger og kirurg, at jeg var sund og rask, og jeg aldeles ikke skulle
opereres. I øvrigt kunne han fortælle mig, at jeg om en måned kunne gå i gang med
at spille tennis igen, og at jeg om 6 måneder kunne spille lige så mange timers
tennis om dagen som jeg havde lyst til. What? Det troede jeg simpelthen ikke på.
Men jeg blev klogere ;-)

Efter en time på briksen og aktiv deltagelse i selve behandlingen, kunne jeg nu for
første gang i 10 år mærke, at mit led var tilbage på rette plads. Dagen efter aflyste
jeg den planlagte operation.

I den første måned af mit bekendtskab med PAS var jeg under behandling hos Per 3
gange om ugen. Jeg udførte ihærdigt mange gange dagligt alle øvelser jeg var
undervist i. Utallige gange måtte jeg grædende ringe til Per og fortælle hvor mange
smerter jeg havde, og hvor svært jeg havde ved at tro på at hans behandlingssystem
ville hjælpe mig. Men gang på gang blev jeg overbevist, og jeg brugte alle mine
fighteregenskaber jeg tidligere havde brugt på tennisbanen, til at kæmpe videre for
at kurere mig selv.

En måned efter første møde med Per, måtte jeg så forsøge mig på tennisbanen,
som han havde sagt jeg kunne. Er du gal hvor jeg glædede mig. Jeg kunne ikke
flytte mig rundt på banen, men jeg kunne stå og slå grundslag på stedet. Det var
sindssygt fedt, og nu blev jeg endnu mere motiveret for at gøre comeback på
tennisbanen. Og lige så utopisk det lød da Per en måned forinden havde sagt, at jeg
kunne spille lige så meget tennis jeg havde lyst til, når der var gået 6 måneder. Lige
så fedt var det da jeg netop efter 6 måneder med uafbrudt træning i PAS, spillede
turneringstennis igen, og efter kort tid spillede på højeste nationale plan igen. Og
denne gang helt uden smerter. Intet korset, ingen smertestillende medicin. Jeg var
ganske enkelt igang med at helbrede mig selv, og Per havde givet mig “nøglerne” til
det.

Vi er nu i år 2017, og lige siden jeg mødte Per i de sidste dage af år 2000, har jeg
dagligt udført PAS øvelser. Jeg er nu professionel tennistræner, og selvom jeg
passer mine PAS øvelser, hænder det dog, at jeg en sjælden gang imellem bliver
ramt af skader, og bliver nødt til at få hjælp af Per til at blive låst op igen. Et lille
eksempel er da jeg blev ramt af seneskedehindebetændelse. Jeg kunne ikke engang
holde på ketcheren, så ondt gjorde det. Alt hvad jeg læste om det på nettet sagde
mellem 8 og 24 måneders pause/genoptræning. En af mine tidligere spillere havde
gået med det i 2 år. Men efter én behandling af Per, og 10 dage, var min arm
fuldstændig frisk og klar igen.

Kontakt mig gerne hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.

Med venlig hilsen
Kenneth Jessen
www.kjtennis.dk
Tlf.: 26415910

Kenneth Jessen

Vores dreng Mathias på 10 år var i foråret 2015 indlagt på Kolding sygehus med uforklarlig ondt i maven. Det havde stået på gennem mange måneder og forsvandt lige så uforklarligt som det var kommet i sommeren 2015.

7. januar 2016 startede Mathias’ mareridt igen. Den ene dag efter den anden gik med ondt i maven. Han lå på sofaen, havde ikke lyst til noget, blev svimmel af at sidde og stå op. Vi rendte vores læge på dørene og blev sendt utallige gange på OUH. En enkelt gang op til 4 gange på 12 dage. De forskellige læger trykkede ham på maven og sagde ”prøv noget mere Movicol”, ”vent til weekenden, så det ikke går ud over skolen”. Vi prøvede forgæves, at forklare dem, at Mathias ikke går i skole pga. mavepinen. Vi får så tildelt en planlagt indlæggelse på OUH’s børneafdeling i de første 14 dage af marts. Der bliver Mathias tilset af fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og sansepædagog. De når frem til, at Mathias har sanse- og krydsmotoriske problemer samt problemstilling omkring følelser, det giver ham ondt i maven, forklarer de.

Jeg tror, ingen kan forestille sig den frustration og magtesløshed, man står i som forældre, når man bare ikke kan hjælpe sit barn.

Vi hørte om Per fra Aktiv Form og det forandrede vores og Mathias’ liv.

Torsdag d. 24/3/16 var den dag, da vi i flere måneder, for første gang, oplevede vores søn gå rundt i 3,5 uge uden ondt i maven.

Vokseværk sagde Per den første gang vi mødte ham. Jeg var noget mistroisk, da vi gik derfra. Jeg tænkte ”kan det nu passe”? Per gjorde jo næsten ikke noget. Stræk/bøj og pres med storetæerne.

Men for første gang i månedsvis sagde Mathias, da vi gik ud af døren. ”Jeg har ikke ondt i maven.” Ja Ja tænkte jeg. Men efterfølgende har jeg måtte konstatere gang på gang, at det virker. Mirakelmageren kalder vi ham.

Vi gik fra at have en dreng, der var syg uger/måneder af gangen til, at Mathias er syg 1- 2 dage om ugen. Hver gang stiller Per med en akut tid og hvis ikke Mathias hopper og springer ud fra Aktiv Form, så går der bare nogle timer, før han er frisk. Vi må bare konstatere, at Per kan fjerne det psykiske som OUH mener, han fejler, ved at behandle ham muskulært.

OUH kalder det psykisk, Per kalder det vokseværk

OUH’s løsning er et netværksmøde i slutningen af juni måned 2016. Vi må bare konstatere, hvis vi ikke havde hørt om Per, lå vores dreng stadig på 6 måned med ondt i maven, uden at OUH havde hjulpet ham.

Den dag i dag er vores løsning stadig Per og vores dreng får flere og flere gode dage.

Vi er så taknemmelige for hans hjælp i den hårde tid for Mathias og vores familie.

Irene Høgh Skov

Jeg er en årgang 1949 og i en alder af 14 år opdagede jeg at min ryg ikke var specielt samarbejdsvillig.

Det endte op med en hospitalsindlæggelse, hvor man konstaterede at min ryg var skæv. Så det måtte jeg lære at leve med. Et arbejdsliv som håndværker gjorde ikke tilværelsen lettere. Det blev prøvet kiropraktor, fysioterapeut, og hos lægen er der lagt blokader. Alt dette have en meget kortvarig effekt. Gennem tiden har det medført en del sygedage, og der er en del aktiviteter, jeg har måttet indstille. En morgenstund kunne jeg ikke stå ud af sengen. Jeg rullede ud på gulvet og opdagede at jeg ikke havde følelse i mit højre ben. Så skulle jeg tisse og denne proces var jeg ikke selv en del af. Det foregik pr automatik. Langsom vendte følelsen tilbage i benet. Noget måtte gøres så jeg prøvede en ”klog mand”. Han smurte kamfer på min ryg og sagde jeg skulle gå med en uldtrøje. Tro mig, det havde ingen effekt.

Jeg har prøvet fitness rygprogram – ca. ¾ år, men lige meget har det hjulpet mig.

Gennem en bekendt hørte jeg om Per Gjeding og PAS® by Aktiv Form og de gode resultater andre har haft. Det skulle selvfølgelig prøves.

Ved mit første besøg hos Per fik jeg for første gang i mit liv at vide, hvad min krop består af og, hvordan den virker. Men hjernens funktion (eller mangel på samme) blev også gennemgået. Det hele på en letfattelig måde. Jeg følte selv, at jeg var med hele vejen. Det er utroligt, at man først nu lærer sin krop at kende. Vi bliver jo bombarderet med moderne teknologi, hvordan tingene fungerer o.s.v, men hvordan vi selv fungerer, hører vi ikke meget om.

Jeg er Per stor tak skyldig. Gennem de simple øvelser Per har lært mig, er jeg på nuværende tidspunkt næsten smertefri. Men det stopper ikke her. Jeg fortsætter mine besøg hos Per. Ingen medicin, ingen hokus pokus, og jeg kan nu gøre, hvad jeg har lyst til – Hurra-Hurra

Torben Olesen

Vi er så stjerne lykkelige og dybt taknemlige over, at vi har mødt dig Per. Jeg kom med en dreng med diagnosen Cerebral parese Diplegi. I kørestol, med smerter, kramper og nu bare 11 mdr. senere har lægerne fjernet diagnosen og jeg har en dreng der kan gå, løbe, hoppe, cykle fuldstændig krampe og smertefri. Jeg gav ham livet men du har givet ham en normal fremtid.

Da vi mødte Per første gang i feb. 2016 havde min søn lige fået diagnosen cerebral parese Diplegi. Han blev første gang som 5. årige opereret i begge sine ben (sene forlængelse) I årerne efter er han flere gang blevet gipset og fået botox med al det ubehag og smerter det giver. Vi har brugt 100 vis af timer på træningsprogrammer, øvelser, ud spændinger og alverdens behandlinger. Han har været tilknyttet fysioterapeuter og ergo terapeuter. Vores hverdag var rigtig svær, at få til, at hænge sammen, da vi aldrig helt kunne vide hvordan han ville have det. Søvn fik vi ikke meget af, da han tit havde kramper om natten eller skulle have hjælp. Han blev gradvis mere og mere dårlig som årerne gik og kørestolen blev en fast del af hverdagen, vi begyndte så småt, at få lavet justeringer i huset så det blev handicapvenligt og nemmere for ham at komme rundt, da hans tilstand iflg. lægerne ikke ville kunne blive bedre. Det sidste år op til, hvor han fik diagnosen var han stort set ikke i stand til, at gå og han havde rigtig mange dage hvor han bare lå i sin seng. Ingen, der ikke har prøvet det, kan forestille sig, hvor dybt frustrerende og hårdt det er, at have et sygt barn, som man ikke kan lindre eller hjælpe. DERFOR er det næsten heller ikke til at tro, at nu bare 11 mdr. senere har lægerne fjernet hans CP diagnose, da de ingen symptomer længere kan finde. Per har behandlet ham for piskesmæld og hjernerystelse. Det er tankevækkende, skræmmende og næsten ikke til, at holde ud, at mit barn blev så dårlig og skulle så mange smertefulde ting igennem på sygehuset når 11 mdrs. blid og smertefri behandling hos Per kan gøre så stor en forskel. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det var gået hvis vi ikke havde fundet Per. Så kære Per, 1000 tak fordi du findes.

Gitte Sørensen

Efter at have gået med et slemt piskesmæld efter rideulykke og konstant kvalme i 2 år. Og utallige forsøg på behandling og besked på jeg aldrig kom på en hest igen, begyndte jeg hos Per.

Bedste beslutning nogensinde! I dag er jeg stort set smertefri og arbejder igen med hestene. 1000 tak Per!

Det bedste anbefalinger fra mig, min familie og alle mine ryttere som har været forbi og fået mere livskvalitet

Janni